Certificering af sikkerhedsprodukter:
Gennem vores mangeårige aktive deltagelse inden for standardiseringsarbejdet i EU har F. Engel stor erfaring med certificering af sikkerhedsprodukter.
Alle vores sikkerhedsprodukter typegodkendes af FORCE Technology (EU-Typeafprøvningsorgan nr. DK- 0200), som vi har et tæt samarbejde med.

Certificeringsproceduren omfatter gennemgang af anvendte råvarer, test af færdigvarer mod relevante standardkrav og endelig udstedelse af EU-typegodkendelser.
Miljøcertificering:
Store dele af F. Engel’s kollektioner er certificerede til kravene i EU-Blomsten. Dette sikrer det mest miljøvenlige arbejdstøj, der findes. Gennem fokuseret arbejde inden for miljøområdet står F. Engel i dag som markedsledende inden for EU-Blomst certificeret arbejds- og sikkerhedstøj.
DK/16/26
ØKO-TEX STANDARD 100
Vores metervareleverandør leverer ØKO-TEX Standard 100 certificerede kvaliteter til FE Engel´s Stancord+, Comfort og EN 471 arbejdsbeklædning, hvilket sikrer kropsvenlig beklædning. Blandt andet anvendes der ikke formaldehyd, azofarvestoffer eller andre giftstoffer i produktionen og ingen brug af klor i blegningsprocessen. Endvidere sikrer vi, at leverandører på knapper/lynlåse ikke anvender nikkel i produktionen.
>> Download certifikat
MATCHFORM

Igennem mange års produktion af både arbejds- og herrebeklædning, har vi fået tilrettet pasform og materiale, således at vi opnår det optimale design for vore modeller. ENGEL modellerne er udviklede efter det nye MATCHFORM, hvilket er et nøje ergonomisk afprøvet system, som via snit, syninger og materialevalg giver maksimal frihed til bevægelse og stræk under arbejdet.
I konstruktionen af den rigtige pasform til arbejdsjakker er det vigtigt, at der tages hensyn til både bevægelighed og komfort. Jakken fremstilles derfor i moderat "oversize" under hensyntagen til, at jakken ikke skal kunne hænge fast i effekter.
Benklædernes pasform er tilpasset nordiske mænds kropsfigur med lav livhøjde og mulighed for ekstra skridtlængde. Samtidig må benvidden ikke være for smal.